Overskrift med HCH
16-22 Forord aktivForside


FORORD SEPTEMBER 2011
 

thin grey line 950

Det var tæt på, at vi opgav at skrive denne bog. Ikke fordi vi tvivlede på, at det ville være arbejdet værd, men fordi vi længe var usikre på, om det ville lykkes os at få samlet alle statsministrenes nytårstaler.

Fordi nytårstalen er årets vigtigste tale i dansk politik, kunne man fristes til at tro, at alle de endelige taler omhyggeligt var blevet samlet i Statsministeriet. Men vores besøg i statsministeriets arkiver blev en skuffelse. Samlingen er højst mangelfuld, og for flere af talerne findes der kun fragmenter og foreløbige udkast eller slet ingenting.

Det blev indledningen på et ihærdigt detektivarbejde. Længe så det ud, som om det ikke skulle lykkes. Men ved hjælp af en række private og offentlige arkiver er det så vidt, at vi nu tør sige, at nytårstalerne for første gang nogensinde er blevet samlet og gjort tilgængelige, så alle kan få indblik i dette enestående øjebliksbillede af, hvad statsministeren har set som årets vigtigste begivenheder og emner i Danmark og i udlandet. Nytårstalen er i sagens natur en mundtlig genre, og vi har derfor valgt at bruge moderne retskrivning i gengivelsen af talerne, bortset fra de steder, hvor vi har anvendt citater fra taleudkast eller talemanuskript. Enkelte steder har vi også rettet grammatiske fejl som for eksempel forkerte endelser.

Motivationen til at skrive denne bog kom først og fremmest af, at statsministerens nytårstale er en unik dansk tradition, der fortjener et eget samlet værk. I dag er statsministerens nytårstale en fast del af familien Danmarks nytår, og omkring 2 millioner danskere sætter sig hvert år foran tv nytårsdag for at høre, hvad statsministeren har at sige.

Og det er der god grund til, for det, som gør nytårstalen til noget helt særligt, er, at statsministeren personligt engagerer sig dybt i skrivningen, med det resultat at den enkelte statsministers personlighed tydeligt slår igennem i talernes indhold, stil og fremførelse.

Det var Thorvald Stauning, der indledte hele traditionen ved at holde de tre første radiotransmitterede nytårstaler i årene 1940-42. Udspringet i Den Anden Verdenskrig og besættelsestiden kombineret med Staunings rolle som landsfader blev i høj grad afgørende for nytårstalens særstatus i Danmark. Stauning brugte således sine taler til at samle nationen i en tid, hvor landets overlevelse stod på spil. Sammen med kongens nytårstale, der blev sendt i radioen for første gang året efter blev de to taler et naturligt samlingspunkt for danskerne. Og sådan har det været lige siden.

Om det er statsministeren eller dronningen, der i dag har flest seere, svinger fra år til år. Samlet ligger statsministeren lidt højere med et snit på over 2 millioner seere over de sidste 20 år, ligesom seertallet er mere stabilt end for dronningen. Det er dog et tæt parløb, og i de seneste år har dronningen ligget højest.

Til brug for denne bog har vi haft mulighed for at interviewe Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen om, hvordan deres nytårstaler blev til, om talernes indhold og om at holde nytårstalen. Det har været en uvurderlig hjælp, og vi skylder dem alle en stor tak for at afse tid til at gøre denne bog mulig. Fordi Franz-Michael er ansat i en betroet stilling i centraladministrationen, er det Eva der har stået for alle interviews med statsministrene, ligesom hun alene står for de afsnit, der vedrører Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Herudover har vi til baggrund interviewet en lang række embedsmænd og journalister om tilblivelsesprocessen. Om deres erfaringer med og indtryk fra arbejdet med skrivningen af nytårstalerne og om deres oplevelse af, hvordan skiftende statsministre arbejdede med talen.

Også dem skylder vi en stor tak.

Bortset fra de allerførste radiotaler, blev radiotalerne optaget i Radiohuset
på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Fra 1961 blev alle taler både tv- og radiotransmitteret, men den ældste tv-tale, man kan gense i dag, er Anker Jørgensens tale fra 1973. Således har Danmarks Radio ulykkeligvis - og helt uforståeligt - slettet en stor del af de gamle radio- og tv-optagelser med statsministerens nytårstale. Især tabet af Thorvald Staunings radiotale i 1940 er et stort tab for eftertiden. Inden 1986 blev de tv-transmitterede taler holdt på statsministerens kontor i Statsministeriet. Dog holdt Anker Jørgensen sin nytårstale 1980/1981 i statsministerens embedsbolig på Marienborg, fordi Statsministeriet på det tidspunkt var ved at flytte ind i de nuværende lokaler på Christiansborg.

Siden 1986 har det været fast tradition, at nytårstalerne bliver holdt på Marienborg. Herved inviterer statsministeren Danmarks befolkning med ind i “privaten”. Fire rum på Marienborg danner hovedsageligt rammen om nytårstalerne. I arbejdsværelset på 1. sal - det nuværende bibliotek - holdt Anker Jørgensen i 1980/1981 den første nytårstale på Marienborg. Anker Jørgensen holdt meget af den fortættede stemning i det dengang burgundy-farvede arbejdsværelse, som blev ommøbleret til lejligheden.

Poul Schlüter holdt også de fleste af sine nytårstaler i arbejdsværelset. Det er den samme opstilling, der bruges til samtlige otte taler, han holder i dette rum. Skrivebordet var til lejligheden stillet foran døråbningen ind til pejsestuen, der dengang var malet i en stærk, varm gul farve og med det store Blüthner-flygel i baggrunden.

I pejsestuen holder Poul Schlüter de opstillingsmæssigt to mest utraditionelle nytårstaler, idet vi ikke møder statsministeren bag et skrivebord, men afslappet i en empirestol. Schlüter var et naturtalent i brugen af teleprompter, og i begge taler kigger han hele tiden på seerne og skaber dermed en følelse af et direkte møde med familien Danmark. I sin sidste tale er han dog rykket tilbage til den traditionelle opstilling i arbejdsværelset.

Det er også i pejsestuen, at Poul Nyrup Rasmussen holder hovedparten af sine nytårstaler med forskellige opstillinger, forskellige kameravinkler og forskellig belysning.

Anders Fogh Rasmussen er i sin første tale rykket lige inden for døren i Marienborgs store mødelokale, der dengang var malet i en støvet blå farve. Lokalet ligger i forbindelse med det dengang røde arbejdsværelse og gule pejsestue, som begge kan anes i baggrunden. Året efter starter Fogh sin egen tradition og introducerer først spisestuen i stueetagen med den smukke klosteragtige vægbelysning og senere modtageværelset i stueetagen, som også er det rum, statsministeren modtager sine gæster i.

Lars Løkke Rasmussen har holdt sine to nytårstaler i henholdsvis modtageværelset og i spisestuen.

Selv om nytårstalen har været en fast tradition siden Thorvald Stauning holdt sin tale i 1940, har der været flere afbrydelser undervejs. I de sidste krigsår gjorde Besættelsen, at der ikke blev holdt nogen tale. I 1947 holder statsministeren heller ingen nytårstale uvist af hvilken årsag. I 1960 har H.C. Hansen skrevet en nytårstale, men hans fremskredne kræftsygdom afholder ham fra at holde den. Jens Otto Krag, som aldrig følte sig helt tilpas med tv-mediet, forsøgte sig i 1972 alternativt med et nytårsinterview i sit private hjem på Egernvej på Frederiksberg, hvor journalisten Ole Andreasen stod for interviewet. Den eneste gang en statsminister har brudt taletraditionen. På grund af folketingsvalg i januar måned bliver der heller ikke holdt nytårstaler i 1968, 1975 og 1984.

Den manglende tilgængelighed har efter vores opfattelse gjort, at et vigtigt historisk perspektiv i forhold til de danske statsministre hidtil er blevet overset. Vi håber derfor, at denne bog vil inspirere til en større interesse for statsministrenes nytårstaler som en vigtig historisk kilde. For eksempel overså den store Koldkrigsudredning i 2005, at første gang, H.C. Hansen offentligt løj om udstationeringen af atomvåben på dansk jord, var i nytårstalen 1958, ligesom også Staunings tale fra 1940 “neutralitetstalen“ er blevet fejlciteret og misforstået.

Med denne bog håber vi derfor, at vi foruden at sikre talerne for eftertiden også kan kaste nyt lys over historien. Når historie skrives, sker det i bakspejlet, men med talerne har vi muligheden for at komme tæt på historien, samtidig med at den udspiller sig, og oven i købet fortalt af de mennesker, der selv var en del af den.

For os har det været en enestående - og ofte underholdende - rejse. Vi håber, at det er lykkedes os at få formidlet denne oplevelse, så også læserne kan have fornøjelsen af at træde ind i den levende danmarkshistorie.

København, september 2011

Eva Fischer Mellbin & Franz-Michael Skjold Mellbin